Cafeer, barer og restauranter skal lukke kl. 22.00

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Zand.News – »Barer og restauranter i hele landet skal fra i morgen lukke kl. 22, og forsamlingsforbud på 50 gælder også i hele landet fra lørdag kl. 12,« udtaler rigspolitichefen. Dertil kommer krav om mundbind.

»Barer og restauranter i hele landet skal fra i morgen (lørdag, red.) lukke kl. 22, og forsamlingsforbud på 50 gælder også i hele landet fra lørdag kl. 12. Politiet vil være derude og bakke op om indsatsen, siger rigspolitichef Thorkild Fogde på Twitter.

Nye retningslinjer gælder fra lørdag til den 4. oktober

Regeringen (Socialdemokratiet) breder kravene fra hovedstadsområdet ud til resten af landet. De nye retningslinjer gælder fra lørdag til den 4. oktober 2020.

Det betyder, at cafeer, barer og restauranter skal lukke kl. 22.00 fra i morgen lørdag. Ansatte og gæster skal bære mundbind. Dog må gæsterne tage mundbindet af, når de sidder ned.

Samtidig indføres der et landsdækkende forsamlingsforbud på maksimalt 50 personer, hvis man ikke hovedsagligt sidder ned.

Det maksimale antal tilskuere til for eksempel en fodboldkamp bliver igen sænket til 500.

Offentlige og private arbejdsgivere opfordres til at lade medarbejderne arbejde hjemmefra, hvis det er muligt. Og alle opfordres til at undgå offentlig transport i myldretiden.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet i dag fredag.

Læs også: Regionen styrker testområdet med fælles sekretariat.
Læs også: Midlertidige besøgsrestriktioner i botilbud.
Læs også: Corona: Restriktioner for besøg på plejecentre.
Læs også: Rigspolitichef: Vi har et fælles ansvar.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Drazen Zigic / iStock). RK/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.