Fire ud af fem coronaledige er tilbage i job

Artiklen er opdateret for 9 måneder siden.

Zand.News – »Den positive udvikling i beskæftigelsen skyldes i høj grad den politik, der blev ført under coronakrisen. Blandt andet har lønkompensationsordningerne betydet, at mange kunne holde fast i deres job. Den beslutning nyder vi godt af i dag,« lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Fire ud af fem af de lønmodtagere, som blev ledige i starten af coronakrisen, var tilbage i beskæftigelse ved udgangen af 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Til sammenligning var kun mindre end to ud af tre lønmodtagere tilbage i job 5 år efter de blev ledige under finanskrisen. Særligt faglærte er kommet hurtigt tilbage i arbejde efter coronakrisen. Det skriver AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Ekspansiv finanspolitik under coronakrisen

I foråret 2020, under coronakrisens første bølge, mistede cirka 45.000 lønmodtagere mellem 30 og 55 år deres job. I november 2022, knap to et halvt år efter, var 78 procent tilbage i arbejde. Det svarer til fire ud af fem lønmodtagere.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Analysen følger de lønmodtagere, der blev ramt af ledighed mellem uge 11 og 27 i 2020.

»Den positive udvikling i beskæftigelsen skyldes i høj grad den politik, der blev ført under coronakrisen. Blandt andet har lønkompensationsordningerne betydet, at mange kunne holde fast i deres job. Den beslutning nyder vi godt af i dag,« siger Emilie Agner Damm, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Det har været afgørende, at politikerne valgte at føre en ekspansiv finanspolitik. Det har nemlig betydet, at efterspørgslen på mange tjenester og varer ikke er faldet så meget, som man kunne have frygtet, og som man for eksempel så under finanskrisen. Det har alle nydt godt af. Virksomhederne kunne hurtigt komme op i produktionsniveau igen, fordi efterspørgsel steg, og det har betydet, at mange kunne komme tilbage i arbejde,« tilføjer Emilie Agner Damm.

Kontraktiv finanspolitik under finanskrisen

Til sammenligning blev der under finanskrisen ført en kontraktiv finanspolitik, hvor politikerne forsøgte at spare sig ud af krisen.

»5 år efter finanskrisen var mindre end to ud af tre lønmodtagere tilbage i beskæftigelse, og selv 13 år efter kan man stadig se et væsentligt beskæftigelsesefterslæb blandt dem, som mistede jobbet. Det viser helt tydeligt, at sparepolitikken fra finanskrisen gjorde krisen unødvendigt langvarig,« siger Emilie Agner Damm og fortsætter:

»Det gavner både de ledige og samfundsøkonomien at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetider.«

De faglærte er hurtigt kommet tilbage i arbejde

81 procent af de faglærte, der mistede deres job under første bølge af coronakrisen, var tilbage i arbejde i november 2022. Det er den uddannelsesgruppe, hvor den største andel er kommet tilbage i beskæftigelse.

Omvendt var andelen lavest blandt personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Her var 73 procent tilbage i beskæftigelse i november 2022.

»Faglærte er kommet meget bedre igennem coronakrisen end ufaglærte. Det vidner om, at efterspørgslen på uddannet arbejdskraft er stor, og det understreger, at man er bedre stillet på arbejdsmarkedet med en uddannelse. Særligt hvis en krise skulle ramme,« forklarer Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner om coronaledige:

Fire ud af fem af de lønmodtagere, som blev ledige under coronakrisens første bølge, var ved udgangen af 2022 tilbage i beskæftigelse. Kun 6,9 procent af dem var ledige i november 2022.
Andelen af coronaledige tilbage i beskæftigelse i november 2022 var højst blandt faglærte og lavest blandt ufaglærte.
Sammenligner man med den gruppe, som blev ledige i begyndelsen af finanskrisen, er flere coronaledige i dag tilbage i beskæftigelse. Det vidner om, at det gavner både de ledige og samfundsøkonomien at føre en ekspansiv finanspolitik i krisetid.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Florian Remer / iStock). PM/roke.