Kunder snydes af dansk-klingende webshops

Artiklen er opdateret for 9 måneder siden.

Zand.News – »Kommer der fokus på én netbutik, bliver den måske lukket, men så oprettes der blot en tilsvarende under et nyt navn og med et nyt hjemmesidedomæne. Derfor er det nødvendigt, at vi som forbrugere blandt andet interesserer os for, hvem vi handler med. Hvis netbutikken ikke ønsker at oplyse det på sin hjemmeside, er det et advarselssignal,« forklarer forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden modtager et stigende antal klager fra forbrugere over udenlandske netbutikker med dansk-klingende navne, der ikke leverer de varer, som de reklamerer med. Det skriver hun i en pressemeddelelse.

Hjemmesiderne ser legitime ud ved første øjekast

Forbrugerombudsmanden advarer mod tvivlsomme netbutikker, fordi Forbrugerombudsmanden modtager flere klager end normalt over netbutikker, der ikke leverer de varer, som de lover, men varer i markant dårligere kvalitet. Oftest er det muligt at returnere varerne, men da varerne skal returneres til selskabernes lager i udlandet, koster returnering næsten det samme som selve varerne.

Det kan være en eksklusiv cashmere-trøje, som ved levering er ren polyester eller et par lædersko, der viser sig at være kunstlæder, og som har andre syninger, bund og snørebånd end vist på hjemmesiden.

Netbutikkerne reklamerer ofte på sociale medier og hedder noget med relation til Danmark – som HanneJensen.com, HenrikPetersen.com eller Aikokbh.dk. Men når forbrugerne forsøger at returnere deres varer, mødes de med standardsvar om, at varen skal sendes retur til udlandet for egen regning – eller at de kan få et værdibevis i stedet for pengene tilbage.

Hjemmesidernes opsætning og betalingsmoduler kan se legitime ud ved første øjekast. Sproget er dansk, og priserne er oplyst i danske kroner. Men der mangler ofte oplysninger om virksomheden bag hjemmesiden, som for eksempel et CVR-nummer eller en adresse. Aftalevilkårene fremstår måske, som om de er maskinoversat.

Forbrugerombudsmanden videresender klagerne til politiet, da der efter Forbrugerombudsmandens opfattelse kan være tale om bedrageri.

Lukker, skifter navn og genåbner under nyt navn

»Desværre er det relativt nemt at oprette tvivlsomme netbutikker, der fremstår, som om de har en tilknytning til Danmark, uanset hvor på kloden man befinder sig,« siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen og fortsætter:

»Kommer der fokus på én netbutik, bliver den måske lukket, men så oprettes der blot en tilsvarende under et nyt navn og med et nyt hjemmesidedomæne. Derfor er det nødvendigt, at vi som forbrugere blandt andet interesserer os for, hvem vi handler med. Hvis netbutikken ikke ønsker at oplyse det på sin hjemmeside, er det et advarselssignal.«

Gode råd ved handler i ukendte netbutikker:

Undersøg hjemmesiden nærmere, hvis alle varer er på tilbud, eller hvis priser er skæve beløb såsom 186,72 kroner. Virker prisen for god til at være sand, så er den det formentlig også.
Kig på sproget. Nogle af hjemmesideteksterne fremstår på hæderligt dansk, mens nogle bærer tydeligt præg af at være maskinoversat. Skæve beløb indikerer, at priserne er maskinoversatte beløb fra en fremmed valuta.
Tjek netbutikkens CVR-nummer og adresse. Netbutikker har pligt til at oplyse deres CVR-nummer, registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsoplysninger, selskabets fysisk adresse, samt en e-mailadresse, der gør det muligt at komme direkte i kontakt med virksomheden. Du kan undersøge, om CVR-nummeret matcher den pågældende virksomhed på virk.dk.
Kig på netbutikkens handelsbetingelser. På nogle af de dansksprogede hjemmesider, Forbrugerombudsmanden har modtaget klager over, står langt nede i handelsbetingelserne, at varerne skal returneres til deres hovedlager i udlandet.
Søg eventuelt netbutikken frem via en søgemaskine for at se, om andre forbrugere advarer om svindel.
Hvis netbutikken aldrig sender varen, hvis der trækkes et højere beløb end aftalt, eller hvis du har udnyttet din fortrydelsesret, før varen er leveret, kan du kontakte din bank og anmode om at få pengene tilbage via de såkaldte charge back-regler. Du kan læse mere om charge back på Forbrugerombudsmandens hjemmeside via dette link.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Jossnatu / iStock). PM/roke.