Er du forberedt på en krise eller en katastrofe?

Læsetid: 4 min.

Zand.News 31 procent siger, at de ikke har forberedt sig på en eventuel krise eller katastrofe, men alle er en del af beredskabet og bør kende de grundlæggende råd og forholdsregler.

Kun 12 procent af danskerne siger, at de i høj eller i meget høj grad har forberedt sig aktivt på en eller anden krise. 31 procent siger derimod, at de slet ikke har forberedt sig. Det skriver Beredskabsstyrelsen på Twitter.

Læs også: Fremtidens vejr i Slagelse Kommune og resten af landet.

Hjælp til selvhjælp – alle er en del af beredskabet

Faktisk er vi allesammen en del af beredskabet i Danmark. Derfor bør du kende til nogle grundlæggende råd og forholdsregler, så du kan være med til at minimere de negative følger af eventuelle ulykker og katastrofer.

Læs også: Bo Vandsikkert skal lære borgere at håndtere oversvømmelser.

Du kan læne dig op ad disse råd, uanset hvilken krisesituation du står over for:

Kend til alarm 1-1-2: Telefon 1-1-2 er alarmnummeret, som du skal ringe til i akutte tilfælde for at få fat i ambulancer, brandvæsenet, politiet eller miljøberedskabet. Ring ikke til 1-1-2, hvis det ikke er en akut nødsituation, idet du kan blokere telefonlinjen for livsvigtige opkald.

Kend varslingskanalerne: Ved større ulykker eller katastrofer benytter myndighederne sociale medier, hjemmesider, medierne, APS og SMS’er til at advare befolkningen. Derudover sendes beredskabsmeddelelser via DR og TV2

Læs også: Hvad er forskellen på varsler og prognoser fra DMI?

Bemærk sirenerne: I særlige situationer kan myndighederne advare via sirener. Hvis du hører en sirene, skal du gå indenfor og opsøge information fra myndighederne gennem DR eller TV2.

Vær altid kildekritisk: Hold øje med myndigheders sociale medier og hjemmesider. Det er en stor hjælp, hvis du kun deler bekræftede oplysninger under en krise og er opmærksom på at forhindre rygtespredning. Overvej altid en ekstra gang om kilden er troværdig, inden du deler oplysninger i dit netværk

Vurdér omgivelserne: Du kan være mere eller mindre udsat, alt efter hvor du bor. Bor du for eksempel tæt på kysten eller i et lavtliggende område, kan du blive ramt af oversvømmelse, og det vil være en god idé at undersøge, hvor du kan få fat i sandsække. Bor du langt ude på landet, risikerer du at blive isoleret under en snestorm eller en orkan, og du bør overveje at have lidt vand og mad på lager

Tjek kommunikationsberedskabet: I nødsituationer er en smartphone et godt, personligt kommunikationsberedskab, der kan holde dig orienteret og give dig mulighed for at advare og kommunikere med andre. Det kan være en god idé at have en powerbank, så du kan oplade din smartphone, selvom strømmen måske forsvinder

Tænk over dine særlige behov: Vær opmærksom på, hvilke særlige behov du og din familie har. Har du løbende brug for medicin? Så hav lidt på lager. Har du ældre slægtninge, der får brug for hjælp, hvis ulykken rammer? Så sørg for, at du og andre familiemedlemmer kan komme i kontakt med dem døgnet rundt.

(Grafik/kilde: Beredskabsstyrelsen).

Øverst: Genrefoto. (Foto: Skeeze / Pixabay). PM/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer