Disse tosprogede børn lærer mest dansk i børnehaven

Læsetid: 7 min.

Zand.News – »De asiatiske børn, som startede meget lavt, er dem, som ser ud til at lære mest gennem børnehavetiden, mens de østeuropæiske, mellemøstlige og de afrikanske børn starter lavt og slutter lavt.«

Nyt forskningsprojekt kortlægger, hvilke tosprogede børn der har henholdsvis nemmest og sværest ved at tilegne sig dansk i løbet af børnehaven. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen skal afdække årsager til indlæringsforskelle

En gruppe forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet har i et nyt forskningsprojekt sat sig for at undersøge, hvorvidt forskellige grupper af børn, der har dansk som andetsprog, har lige stor succes med at tilegne sig dansk i løbet af børnehaven.

»Det ultimative formål med undersøgelsen er, at vi gerne vil sikre os, at alle børn klarer sig godt på længere sigt. Vi kan se i folkeskolen, at forskellige grupper af indvandrerbørn klarer sig forskelligt, og for at prøve at finde årsagerne hertil og kunne gøre noget ved dem, ville vi prøve at undersøge, hvor tidligt vi kan se indlæringsforskelle, og det starter allerede i børnehaven,« forklarer lektor Anders Højen.

Han har stået i spidsen for projektet. Anders Højen er uddannet lingvist fra Aarhus Universitet og har siden sin ph.d.-afhandling om andetsprogstilegnelse haft tosprogethed som vigtigt omdrejningspunkt i sin forskning.

Børn med vestlig og asiatisk baggrund lærer hurtigst dansk

Forskerne havde nogle data fra to nyere studier i børnehaven, hvor de undersøgte, om forskellige sprogindsatser hjalp til at lære sprog i børnehaverne.

De anvendte før-test-målinger fra disse studier og undersøgte, om de kunne se nogle mønstre med hensyn til, hvordan børn klarer sig rent sprogligt på dansk i forhold til blandt andet ordforråd og sprogforståelse.

»Den overordnede konklusion er, at vi tydeligt kan se nogle systematiske gennemsnitsforskelle. Børn med vestlig baggrund starter i børnehaven med højere sprogkompetencer end børn med østeuropæisk, mellemøstlig samt afrikansk baggrund. Og så har vi en gruppe med asiatiske børn, som ligeledes ligger meget under, når de starter i børnehaven,« forklarer lektor Anders Højen og fortsætter:

»En anden vigtig konklusion er, at selv om udgangspunktet er forskelligt, så ser der ud til at være forskelle i grupperne med hensyn til, hvor gode de bliver til dansk i løbet i børnehaven. Her kan vi se, at især børn med vestlig baggrund lærer rigtig meget dansk i løbet af børnehaven, og de asiatiske børn, som startede meget lavt, er dem, som ser ud til at lære mest gennem børnehavetiden, mens de østeuropæiske, mellemøstlige og de afrikanske børn starter lavt og slutter lavt.«

Ulighederne i indlæring rykker med op til afgangseksamen

Hvis der ikke bliver gjort en indsats tidligt for at udligne sprogforskellene for de tosprogede, så følger ulighederne blot med op til folkeskolens afgangseksamen.

»Vi ser igen samme mønster ved folkeskolens afgangseksamen, hvor børn med vestlig baggrund klarer sig lige så godt, som danske børn gør. Det samme gælder for asiatiske børn, hvor vi i nogle tilfælde også ser, at de faktisk klarer sig bedre end de danske børn, mens børn med oprindelse i Mellemøsten og Afrika sakker bagud,« forklarer Anders Højen.

Han understreger, at der er tale om gennemsnitsforskelle. Inden for hver gruppe er der nogle, der klarer sig godt, og andre, der klarer sig mindre godt.

Hvorfor har børn med vestlig og asiatisk baggrund så nemmere ved at lære dansk end børn med andre baggrunde er et nærliggende spørgsmål.

»Det korte svar er, at det ved vi ikke, og at der ikke er noget enkelt svar på det. En oplagt mulighed er, at der er mange børn i Danmark med tyrkisk baggrund og arabisk-sproglig baggrund, så de har bedre mulighed for at tale med hinanden indbyrdes, og måske derfor bliver de ikke så hurtigt dansk dominante som andre børn, der vokser op med vietnamesisk eller srilankansk som modersmål,« svarer Anders Højen.

Sprog skal stimuleres i hjemmet og gerne på modersmålet

Selv om forskerne ikke kan give et klart svar på årsagerne bag de sproglige uligheder, så har de flere bud på, hvad der skal til for at udligne forskellene. I et igangværende projekt undersøger forskerne, hvilke forhold i hjemmet der har betydning for, hvor meget man lærer dansk.

»En gængs opfattelse er, at det er et problem, at nogle børn ikke hører dansk hjemme, for så lærer børnene kun dansk uden for hjemmet. Vi ved fra danske børn, at hjemmelæringsmiljøet har en kæmpe betydning for at lære dansk, men gælder det også, når der bliver talt tyrkisk, arabisk eller spansk derhjemme?« forklarer Anders Højen og fortsætter:

»Her er det måske overraskende svar “ja”. Det har en kæmpe betydning for tilegnelsen af dansk, at forældrene læser og snakker med børnene på deres eget modersmål. Og ikke nok med at det har en betydning, det ser ud til at have større betydning for tosprogede at have et godt hjemmelæringsmiljø, end det har for etsprogede, når man skal lære dansk.«

Det hænger, ifølge Anders Højen, sammen med, at når man lærer et sprog, så lærer man ikke bare ét sprog, så lærer man også sprog i det hele taget. Sproglig stimulation aktiverer de sproglige moduler i hjernen, og sprogligt velstimulerede børn bliver bedre til at lære sprog ikke bare mere af sit eget sprog, men også andre sprog.

»Du kan forestille dig, at hvis man nu skulle blive god til længdespring, så er det klart, det er en fordel, at man i forvejen har trænet 100 meter løb, så man har noget hastighed at kunne trække på, når man skal lære det andet. Det er en klar fordel at kunne bygge videre på noget andet,« fortæller han.

Vigtigt at snakke og læse med børnene før de selv kan tale

Så anbefalingen fra forskerne er ens både til de danske forældre og de tosprogede forældre. Forældre skal snakke med deres børn lige fra de bliver født.

Det er imidlertid særligt vigtigt, at daginstitutionerne får fortalt de tosprogede forældre om vigtigheden af at snakke med og læse for deres børn, fordi det kan være meget forskelligt fra kultur til kultur, hvor meget man snakker med børnene, før de selv har lært at tale. Her lyder anbefalingerne nu, at det meget gerne og helst må være på hjemmesproget.

»Det skal endelig bare være på det sprog, der falder forældrene naturligt, for hvis ikke de taler dansk særlig godt, så kan de heller ikke stimulere børnene særlig godt på dansk. Og hvis vi løfter blikket fra det rent sproglige, så ville jeg da til enhver tid lære mine børn mit modersmål, så jeg kan snakke med dem om de store ting i livet og de små ting på det sprog, der ligger mit hjerte nærmest,« afslutter Anders Højen.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Dolgachov / iStock). PM/rk.

Fortæl din mening:

Kommentarer