Danskere i stemmekampagne til EU får støtte fra Facebook

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Zand.News – 134 kendte danskere i stemmekampagne til EU får støtte fra Facebook. Formålet er at for at få vælgerne frem at stemme. »Mød hellere frem, stem og vær med til at bestemme,« siger kvindelige fodboldspillere.

134 kendte danskere har påbegyndt en kampagne for at få vælgerne frem at stemme. I samarbejde med Google og Facebook udsender de opfordringer til deres mange venner, og Facebook har netop bevilliget 75.000 kroner til at annoncere, så disse budskaber kan nå mange flere. Det skriver stemogbestem.eu i en pressemeddelelse.

Kampagnen drives af frivillige og har personlige udtalelser

Stemogbestem-kampagnen består af personlige udtalelser fra 134 kendte danskere. For eksempel opfordrer Europas bedste kvindelige fodboldspiller, Pernille Harder, sammen med sin kollega fra landsholdet, Nadia Nadim, vælgerne til at stemme.

»Man kommer ikke til tops i fodbold ved at blive hjemme, mød hellere frem, stem og vær med til at bestemme,« siger de to.

Forfatteren til Matador, som fylder 102 år den 14. juni 2019, Lise Nørgaard, er også med sammen med bankdirektør Mads Andersen-Skjerns kloge kone, Ingeborg, som spilles af Ghita Nørby. Hun har medvirket i over 100 film og er Danmarks mest kendte skuespiller.

Den mest kendte mandlige skuespiller, Ulf Pilgaard, er også med sammen med en stjernerække af kolleger og andre kendte danskere. Der er også mange unge og nydanskere, som normalt har en meget lav valgdeltagelse.

Kampagnen drives af lutter frivillige såsom Ritzaus Bureau/Scanpix, der har leveret alle fotos gratis. Over 25 specialister har givet gode råd og praktisk hjælp.

Læs også: Kandidatlister til EP-valg 2019 er klar.

Hjemmesiden er politisk neutral og masser af information

Professor Uffe Østergård og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde, står for alt indhold i samarbejde med partiernes spidskandidater. Hjemmesiden er politisk neutral. Kampagnen fremmer ingen særlige politiske budskaber, men kun det demokratiske argument om at stemme.

Der er ingen politikere med som anbefalere i kampagnen, bortset fra den tidligere klimakommissær, Connie Hedegaard. Men hun arbejder nu med klima og medier og har forladt politikken.

Kampagnen har en hjemmeside på adressen: stemogbestem.eu. og hashtag: #StemOgBestemEU. Man kan downloade gratis film og bøger og finde vej til alskens oplysning om valget til Europa-Parlamentet.

Kommissionen vælges og love vedtages af Europa-Parlamentet

Parlamentet spiller i dag en stor rolle ved vedtagelsen af love i EU. Kommissionen vælges af Parlamentet efter forslag fra statsministrene.

Efter valget har kommissærerne eneret til at stille forslag. De skal så som hovedregel vedtages af et flertal i Europa-Parlamentet sammen med et kvalificeret flertal i Ministerrådet, hvor alle 28 medlemslande er repræsenteret med en minister eller embedsmand.

EU-valget foregår den 26. maj 2019. Man kan stemme på enhver Borgerservice og fortryde sin afstemningen til og med onsdag den 23. maj 2019. Man skal blot medbringe for eksempel sundhedskort.

Folketingsvalget afholdes på Grundlovsdag, den 5. juni 2019. Brevafstemningen er startet og slutter den 1. juni 2019 kl. 16.00.

Læs også: Nu kan du brevstemme til EP-valget.

Øverst: stemogbestem.eu. (Grafik: stemogbestem.eu). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.