Nu kan du brevstemme til EP-valget

Slagelse.News – Ti partier er klar til at kæmpe om de 14 pladser i Europa-Parlamentet, og du kan brevstemme allerede i dag.

Ti partier er klar til kampen om Danmarks 14 pladser i Europa-Parlamentet. Der er halvanden måned til valgdagen. Det skriver Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Det 14. mandat tiltræder ved Storbritanniens udtrædelse

Den 26. maj 2019 skal vælgerne stemme om, hvilke 14 politikere der skal sidde i Europa-Parlamentet for Danmark de næste fem år. Det 14. mandat tiltræder dog først, når Storbritannien udtræder af EU.

Det ligger nu fast, at vælgerne skal vælge mellem følgende ti partier på stemmesedlen:

  • A. Socialdemokratiet
  • B. Radikale Venstre
  • C. Det Konservative Folkeparti
  • F. SF – Socialistisk Folkeparti
  • I. Liberal Alliance
  • N. Folkebevægelsen mod EU
  • O. Dansk Folkeparti
  • V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
  • Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne
  • Å. Alternativet.

Du kan godt brevstemme, inden ministeriet har offentliggjort kandidaterne til valget. Hvis du har brevstemt og senere fortryder, kan du altid brevstemme igen – det vil så være din nyeste brevstemme, der tæller.

Listen med navne på kandidater er endnu ikke klar

Partierne skal indlevere deres kandidatlister med navnene på de opstillede kandidater senest søndag den 28. april 2019 kl. 12.

Når Økonomi- og Indenrigsministeriet har godkendt alle kandidaterne, ved vi, hvem der skal på stemmesedlen til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggør oversigten over kandidaterne, så snart den er klar.

Læs om at brevstemme på: slagelse.dk.

Er du klar til at sætte dit kryds allerede i dag?✍️🇪🇺 Den 26. maj er der valg til Europa-Parlamentet, men allerede fra…

Slået op af Slagelse Kommune i Mandag den 15. april 2019

Øverst: Paul Henri Spaak-bygningen. (Foto: Europa-Parlamentet). Note/rk.

Fortæl din mening:

kommentarer