Lidt om nordiske juletraditioner og julemad

Læsetid: 6 min.

Zand.News – Selvom vi umiddelbart ligner hinanden i Skandinavien, og fremmede i udlandet kan have svært ved at kende forskel på os, så har vores naboer mod nord nogle ret mærkværdige juletraditioner.

“Nu det jul igen,” og det betyder gaver under træet, gløgg i glasset, ild i pejsen, Disneys Juleshow på skærmen og familien samlet i stuen.

Men for nordmænd og svenskere betyder det også andre traditioner, der umiddelbart virker meget langt fra vores egen traditionsrige julehygge.

Lucia-optoget kom til Danmark under krigen

“Nu bæres lyset frem, stolt på din krone.” Du ved måske, at Lucia-optoget stammer fra Sverige, men du ved måske ikke, at vi har sunget den danske oversættelse af sangen med lys og gran i håret siden 1944.

Her ville vi fejre lyset i mørkets tid, hvilket blev en demonstration mod det mørke, der var i Danmark under besættelsen fra Tyskland.

Selvom det til tider kan være en nationalsport at ryste på hovedet ad vores nordiske naboer, kigger de måske også undrende på vores juletraditioner.

Nogle ting har vi taget til os – som førnævnte Lucia-optog – men andre ting har vi helt for os selv.

Dansk tradition med chips til stegen juleaften

Noget af det, som vores nordiske naboer undrer sig mest over, er, at en meget stor del af danskerne får chips til stegen juleaften.

Faktisk er det hele 65 procent af os, der supplerer de kogte og brunede sukkerkartofler med de sprøde, saltede Taffel-chips.

I Sverige og Norge ses det udelukkende som en snack, hvor det indgår som en del af maden hos os til både jul og Mortens Aften.

Danskerne bruger flødeskum og vanilje i grøden

Et andet punkt, hvor vi adskiller os, er igen i madens verden, nemlig vores risalamande, som 97 procent af danskerne spiser juleaften ifølge Taffels “jule-ande-lyse”.

Det er en dansk opfindelse med flødeskum og vanilje i grøden, hvor de andre nordiske lande blot får risengrød med mandel i. Man kan sige meget om deres og vores måde at holde jul på, men konkurrencedelen er vi enige om.

I Sverige kan det dog diskuteres, om det altid er en fordel at få mandlen eller ej: Det er nemlig den, der får mandlen, som skal giftes næste gang.

Her kommer man formentlig uden om diskussionen om, hvorvidt man må lægge mandlen i børnenes skål på forhånd. Det er heller ikke så udbredt i Danmark.

Svenskerne spiser kötbullar og lutefisk til julefrokost

Kødet er vi heller ikke enige om. Mens 74 procent af danskerne spiser flæskesteg, og 84 procent spiser and, ifølge Taffels “jule-ande-lyse”, er svenskerne så vilde med deres kötbullar, at det er en del af deres “julbord”, der minder om vores julefrokost.

Den 24. december får svenskerne blandt andet kötbullar og lutfisk – men også det – i vores øjne – mere traditionelle som marineret sild, laks, pølser, skinke, patéer, rødbedesalat og svensk knækbrød. Finnernes julemiddag minder også mere om et julefrokostbord med postej og skinke.

Det bliver lidt bedre hos nordmændene, der har flæskesteg, frikadeller og julepølser. Men så tilføjer de surkål med kommen, tørrede, røgede lammeribben, kålrabimos, ærtestuvning, torsk med smeltet smør i hakkede æg og igen lutefisk – torsk, der er ludbehandlet, tørret og dampet.

Heller ikke i Rigsfællesskabet er vi helt enige. I Grønland får nogle flæskesteg, and, gås og kalkun, men det er lige så “normalt” at få både sæl, hval, ørred, moskusokse og sågar julemandens hjælpere – rensdyr.

Vi bruger massevis af sukker i vores julekøkken

Selvom vi har svært ved at forestille os samme glæde, hvis der blev disket op med köttbullar, lutefisk, rensdyr, budding, kartoffelsalat og lasagne, så undrer andre sig måske også over vores mærkværdige madtraditioner.

Det er for eksempel ikke normalt, at man bruger massevis af sukker i køkkenet, når det ikke drejer sig om bagværk, alligevel steger vi kartofler i den klistrede sukkermasse.

Selv vores elskede risalamande findes kun, fordi det blev skabt ved et tilfælde på Hotel D’Angleterre, hvor en kok var nødt til at improvisere en dessert frem til nogle fornemme gæster. Her havde han tilfældigvis en rest grød til overs – og resten er historie.

Tre gange så mange franske kartofler i december

Vi kommer ikke udenom det mærkværdige i, at vi åbner en pose saltede, knasende Taffel-kartoffelchips til hovedretten og ikke som snack, som de fleste ellers gør rundt i verden.

»Danskerne køber tre gange så mange franske kartofler i december, som de gør per måned resten af året. Og noget siger mig, at det ikke er fordi, vi holder flere filmaftener i julemåneden, men fordi vi ikke vil undvære dem til sovsen,« bekræfter Ronni Köhl-Holk, som er marketingchef hos Taffel og fortsætter:

»Det viser vores “jule-ande-lyse” også fra sidste år. Det er simpelthen en tradition for danskerne med det salte og sprøde supplement til den tunge julemad.«

Vest for Storebælt spiser de gerne “Jydenachos”

65 procent af os spiser franske kartofler til julemaden. Det er særligt vest for Storebælt, man er glade for snacken, der også har fået tilnavnet “Jydenachos”, når det dyppes i den brune sovs lavet på fedt fra stegen.

Hele 87 procent af nordjyderne vil ikke vil undvære de sprøde kartofler. Selvom vi formentlig kan være enige om, at vi ikke vil bytte vores julemad ud med svenskerne, så er vi heller ikke helt enige om maden i vores egen lille andedam.

Spørgsmålet om and eller flæskesteg, kan stadig dele vandene herhjemme. Dog er 97 procent af danskerne er enige om, at de brunede kartofler hører sig til, og at gaverne først må åbnes, når vi har spist os mætte og glade.

Historien om Taffel begynder med snaps. I 1959 kom de første Taffel-kartoffelchips til verden hos de danske spritfabrikker. Man havde i mange år produceret snaps af kartofler, og denne omfattende kartoffelekspertise kunne bruges til at gå ind i et marked, der var på vej frem: Chips.

Kilde: YouGov og pressemeddelelser fra Taffel.

(Genrefoto: Fotolehrling16 / Pixabay).

Fortæl din mening:

Kommentarer