Slagelseaner fik kvinde til at snurre rundt

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – En kvinde kom i klemme mellem to lastbiler og blev ramt af en ung lastbilchauffør fra Slagelse, så hun snurrede rundt.

Torsdag morgen kl. 07.35 var en bilist kommet i klemme mellem to lastbiler og var snurret rundt på motorvejen, så hun endte i nødsporet. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Blev ramt af en lastbil med en chauffør fra Slagelse

En 27-årig kvinde fra Holmegård kom kørende i det nordgående spor lige efter sammenfletningen af Sydmotorvejen og Vestmotorvejen.

Det medførte, at hun kortvarigt havnede mellem to lastbiler, som flettede sammen.

Her blev hun ramt af en lastbil, som blev ført af en 22-årig mand fra Slagelse, så hun snurrede rundt. Ambulancepersonale, som tilfældigt var på stedet, tilså hende, men hun var uskadt.

Motorvejen var blev spærret i cirka 10 minutter i forbindelse med oprydning og fjernelse af kvindens personbil.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.