Stort fodboldstævne i Sørbyhallen

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – På fredag og afholder Sørby Fodbold et stort indendørsstævne i Sørbyhallen for op mod 430 børn og voksne. Der vil også være en DJ under hele stævnet.

Fredag den 24. og lørdag den 25. januar afholder Sørby Fodbold et stort indendørsstævne i Sørbyhallen. Der kommer op mod 430 børn og voksne. Det skriver Sørby Fodbold.

Weisleder Cup med hold fra Danmark og Sverige

Sidste år genopstod det indendørs fodboldstævne “Weisleder Cup” efter nogle års pause med et rekordstort antal voksenhold.

I år har Sørby Fodbold udvidet stævnet med både børn og unge samt en damerække. Det er en stor succes, og alle årgange er fyldt op. Der er endda flere årgangene, hvor der er ventelister.

»Vi er utrolig glade for, at vi har haft så stor en succes med at skaffe hold til vores stævne. Vi har tidligere haft hold blandt andet fra København og Odense, og i år har vi igen hold fra København og for første gang også fra Sverige,« siger formanden for Sørby Fodbold, Brian Christensen.

Fodboldstævnet afholds i Sørbyhallen på Kirkerupvej 16 i Sørbymagle (4200 Slagelse). Hallens cafeteria vil være åbent under hele stævnet. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer i hallen.

En DJ, 430 fodboldspillere og endnu flere tilskuere

I år vil der, som noget nyt, også være en DJ under hele stævnet, som forhåbentligt kan være med til at lave en fantastisk stemning sammen med alle de børn og voksne, som ligger vejen forbi Sørbyhallen fredag og lørdag.

»Når vi som en lille lokal klub kan afholde et stævne af sådan en størrelse, med op mod 430 fodboldspillere og endnu flere tilskuere. Det gør en utrolig glad og giver en lysten og troen på, at det store frivillige arbejde, man gør i klubben, er noget værd,« fortæller medarrangør og bestyrelsesmedlem i Sørby Fodbold, Simon Vittrup Olsen.

Fredag aften spiller herresenior og oldboys, mens der hele lørdagen er kampe for børn, unge og damesenior.

Læs mere på: Staevner.dk. Du kan også kontakte Flemming Madsen på e-mail weisleder-cup@outlook.com eller på telefon 28 30 02 25 for at få flere oplysninger.

Øverst: Sørby Fodbold (arkivfoto). (Foto: Sørby Fodbold). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.