Lykkeliga indgår samarbejde med OK

Artiklen er opdateret for 9 måneder siden.

Slagelse.News – »Pengene vil gå til glæde og fornøjelse, hvilket kunne være til udflugter eller stævner. Vi har udgifter til spillertøj, som jo koster nogle penge. Vi får nogle penge fra kontingenter, men det er meget beskedent. Vi vil gerne holde kontingentet lavt, da meningen netop er, at det skal være et tilbud for alle. Derfor håber jeg, at mange vil støtte os igennem aftalen med OK,« lyder det fra Lykkeliga – Sørbymagle IF.

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Lykkeliga – Sørbymagle IF hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra. Udover Lykkeliga – Sørbymagle IF støtter energiselskabet OK omkring 2.500 klubber og foreninger i hele landet. Det skriver OK i en pressemeddelelse.

Håndbold, esport og måske fodbold med videre

Lykkeliga – Sørbymagle IF er et tilbud til børn og unge med psykiske eller fysiske handicaps i alderen 6 til 16 år. Handicaps kan af og til medføre en følelse af besvær ved at deltage i det almene foreningsliv, hvilket lykkeliga-konceptet forsøger at modvirke.

I Lykkeliga – Sørbymagle IF er der dygtige trænere med erfaring fra pædagogik på specialområdet, som kan skabe sjove, trygge og lærerige rammer for de unge sportsudøvere. Selvom tilbuddet tager udgangspunkt i håndbold, så er der også plads til andre forskellige aktiviteter, så længe der er et godt element af bevægelse. I fremtiden håber foreningen at tilbyde fodbold eller andre sportsgrene, mens man allerede i dag kan deltage i esport i lykkeliga-konceptet.

Flere grunde til at støtte Lykkeliga – Sørbymagle IF

Lykkeliga er blevet et yderst succesfuldt tilbud, fordi det giver de udfordrede unge mulighed for at deltage i et større fællesskab, hvor inklusion er helt centralt. Det giver ofte de unge en stor mængde stolthed, glæde og mulighed for at dyrke ugentligt motion med andre unge mennesker. Derfor er der flere gode grunde til at støtte Lykkeliga – Sørbymagle IF, hvilket i fremtiden kan gøres fra tankstationen, hvis man benytter sig af OK’s tankkort eller app.

Det nye samarbejde glæder Anders Sørensen, der er formand i Lykkeliga – Sørbymagle IF. Han udtaler:

»Pengene vil gå til glæde og fornøjelse, hvilket kunne være til udflugter eller stævner. Vi har udgifter til spillertøj, som jo koster nogle penge. Vi får nogle penge fra kontingenter, men det er meget beskedent. Vi vil gerne holde kontingentet lavt, da meningen netop er, at det skal være et tilbud for alle. Derfor håber jeg, at mange vil støtte os igennem aftalen med OK,« fortæller formanden.

Øverst: Udover Lykkeliga – Sørbymagle IF støtter energiselskabet OK omkring 2.500 klubber og foreninger i hele landet. (Foto: OK). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.