Udenlandsk butikstyv stjal barberblade

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Lørdag måtte politiet rykke ud til en udenlandsk butikstyv, som havde stjålet 36 pakker barberblade.

Lørdag kl. 12.00 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kaldt til Kvickly i Vestsjællandscentret i Slagelse Midtby.

Medarbejderne havde tilbageholdt en mand, der havde stjålet barberblade. Og det viste sig at være en 34-årig udenlandsk mand, som havde stjålet 36 pakker barberblade til en værdi af over 4.500 kroner.

Den 34-årige blev anholdt klokken 12.40 og sigtet for butikstyveri, og han blev taget med til politistationen i Slagelse By til afhøring.

Den 34-årige fik en bøde på 3.500 kroner, og han er nu overført til politiets udlændingekontrolafdeling med henblik på udvisning fra Danmark.

(Arkivfoto: Rigspolitiet).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.