Tyveknægt truede medarbejder i supermarked

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 år siden.

Slagelse.News – Tyven smed pludseligt varerne fra sig, men blev alligevel tilbageholdt. Herefter blev medarbejderen udsat for trusler i et baglokale.

Torsdag kl. 12.58 blev en medarbejder i et supermarked på Ndr. Ringgade i Slagelse By udsat for et butikstyveri, som udviklede sig til trusler. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Håndgemæng mellem butikstyv og medarbejder

En 43-årig mand fra byen havde stjålet nogle varer, og da han ville passere kasselinjen, blev han stoppet.

Men i forsøget på at slippe væk smed han varerne fra sig, og så opstod der noget håndgemæng mellem ham og medarbejderen. Det endte med, at den 43-årige blev tilbageholdt

De gik herefter ud i baglokalet, hvor den 43-årige mand angiveligt truede medarbejderen med at slå ham ned. Da politiet kort efter kom, blev den 43-årige sigtet for butikstyveri og trusler.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.