Råbende mand gik rundt med hash i centret

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En mand råbte så meget i Vestsjællandscentret, at han blev sigtet, og så viste det sig, at han også gik rundt med hash.

Sent onsdag eftermiddag kl. 17.25 var politiet i Vestsjællandscentret i Slagelse Midtby, hvor en mand havde råbt efter andre besøgende og kunder. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

34-årig mand fra Kalundborg blev sigtet og bortvist

Der var tale om 34-årig mand fra Kalundborg, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Men det viste sig, at han ligefrem gik rundt med 3,07 gram hash på sig. Det blev konfiskeret, og han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Herefter blev han bortvist fra stedet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.