Politiet blev tilkaldt til kioskens spillehal

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En borger anmeldte en kiosk for at overtræde corona-restriktionerne i sin spillehal, men da politiet kom, var spillehallen slet ikke åben.

Politiet modtager jævnligt henvendelser fra borgere, der har bemærket, at erhvervsdrivende, klinikker eller spillehaller i modstrid med bestemmelserne i bekendtgørelsen om forsamlingsforbud holder åbent.

Onsdag fik politiet også en anmeldelse. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det er tilladt for en kiosk at holde åbent

Efter en anmeldelse rykkede politiet ud til en spillehal i Slagelse onsdag eftermiddag. Det viste sig at være en kiosk, hvor der var et tilstødende lokale, hvor der var opstillet spillemaskiner.

Lokalet var aflukket, og i kiosken var der kun mulighed for at spille på Live Oddset, så alt var i den bedste orden.

Reglerne er nemlig, at en spillehal skal holde lukket, men de aktiviteter, som knytter sig til en almindelig kiosk, altså handel med aviser og småfornødenheder og dermed også Lotto, Oddset og lignende er tilladt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.