Politibil fik smadret sit sidespejl

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Slagelse.News – En ung mand blev anholdt, fordi han havde slået politiets sidespejl i stykker. Det gjorde en ung pige så vred, at hun også blev anholdt.

Nytårsmorgen kl. 06.02 var politiet på patrulje i Slagelse Midtby, men det kostede et spejl.

Kom hen til bilen og slog til patruljens sidespejl

En 21-årig mand fra Slagelse kom hen til bilen og slog til patruljens ene sidespejl, så det gik i stykker. Han blev anholdt kl. 06.02 og sigtet for hærværk.

Det fik en kvinde, der stod ved siden af, til at blive vred og opfarende. Hun blandede sig i politiets arbejde, råbte skældsord efter patruljen og forstyrrede dermed den offentlige orden. Hun blev derfor også anholdt kl. 06.05 og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

De blev begge løsladt igen kort efter – manden kl. 06.15 og kvinden kl. 06.20.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.