Påvirket kvinde kørte bil med forkerte plader

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En 36-årig kvinde kørte rundt i Slagelse, mens hun var påvirket af euforiserende stoffer, og så havde bilen de forkerte nummerplader på.

I går kl. 10.58 standsede to betjente en 36-årig kvinde fra Slagelse, da hun kom kørende i bil ad Klostergade i Slagelse.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at det skete i forbindelse med en almindelig patruljering.

Kvinden var også frakendt retten til at køre bil

Det viste sig, at kvinden virkede påvirket af euforiserende stoffer, og så var hun også frakendt retten til at køre bil.

Desuden havde den bil, som hun kørte i, nogle nummerplader på, som tilhørte en anden bil.

Så hun blev anholdt og sigtet for alle forholdene.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Thomas Tolstrup / Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.