Midt i det hele kom en påvirket knallerist

Artiklen er opdateret for 11 måneder siden.

Slagelse.News – Mandag var politiet ude på en opgave i Ringparken i Slagelse Nordby, og pludselig kom en knallertkører trillende forbi uden hjelm. Det viste sig, at det ikke var knalleristens eneste forseelse.

Mandag var politiet var mandag aften på Jacob Dampes Vej i Ringparken i Slagelse Nordby, hvor der var fundet en knallert, som var meldt stjålet tidligere på dagen på Stillinge Strandvej. Det oplsyer Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Han var både påvirket og medbragte hash

Mens politibetjentene var på stedet, kom en anden knallertkører forbi – uden styrthjelm. Det var en 37-årig mand fra Slagelse, som virkede påvirket, og en narkometertest gav også udslag for cannabis. Den knallert, han kørte på, var hverken indregistreret eller forsikret, og desuden havde den 37-årige ikke noget kørekort.

I bæltetasken havde ham imidlertid 5,2 gram hash, så han blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for kørsel uden førerret, for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for at køre uden hjelm på en uindregistreret knallert uden forsikring.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.