Krigercamp på Trelleborg

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Fra den 27. juni til den 1. juli kan du finde din indre vikingekriger frem på Trelleborg ved Slagelse. Krigercampen, der er for børn, koster 150 kroner pr. kriger.

Hvordan var det at være kriger i vikingetiden? I uge 26 afholder Trelleborg i Hejninge ved Slagelse krigercamp, hvor du kan blive trænet som en vaskeægte vikingekriger. Lær om vikingernes farlige åben, afprøv vikingernes kampteknikker og gør dig klar til uforglemmelige dage i rollen som viking. Det oplyser Trelleborg en pressemeddelelse.

Vikingetræning af små krigere

Fra den 27. juni til den 1. juli kan du finde din indre vikingekriger frem på Trelleborg. Her vil du lære at skyde med bue og pil, spydkast eller prøve kræfter af med de kampteknikker, som vikingekrigerne brugte for over 1000 år siden.

Efter den hårde indsats samles vi om vikingebålet og bager lækre fladbrød med fyld. Det var hårdt at kæmpe som vikingekriger, og en kriger havde altid brug for et solidt måltid inden kampene.

Dagene afsluttes med krigernes håndværk, hvor der står tinstøbning, maling af et vikingeskjold eller runer på programmet. Med vikingehåndværk lavet i vikingelandsbyen, Slagløse, kan du forevige din dag som vikingekriger på Trelleborg.

Trelleborgs krigercamp varer 5 timer

Krigercampen er for dig, som har en lille vikingekriger gemt i sig. Kom og vær med til at finde din indre viking og kæmp, som vikingerne engang gjorde på Trelleborg. Trelleborgs krigercamp varer 5 timer, og bliver en sjov lærerig oplevelse, hvor kun fantasien sætter sine grænser.

Forløbet skal bookes på forhånd af SFO’er eller private og kan bookes fra mandag den 27. juni til og med fredag den 1. juli. Tilmeldingen foregår på trelbook@natmus.dk

Praktiske oplysninger: Varighed: 5 timer (kl. 10-15). Max antal pr. dag: 25-30 børn. Mindst 12 deltagere. Enkeltvis tilmelding sker også via mail. Krigercampen koster 150 kroner pr. kriger.

Øverst: Krigercamp på Trelleborg. (Foto: Trelleborg). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.