Bilkatyve kan blive udvist og få indrejseforbud

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Fire udlændinge blev anholdt for butikstyveri i Bilka. Nu risikerer de udvisning og indrejseforbud.

Onsdag kl. 14.38 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kaldt til Bilka i Slagelse, hvor fire udenlandske butikstyve var tilbageholdt.

Det var tre kvinder i alderen 20-22 år samt en 18-årig mand. De blev anholdt kl. 15.23 og sigtet for butikstyveri. Der var stjålet parfume, makeup-artikler og forskellige stykker tøj for et beløb på godt 3.300 kroner. De fire blev afhørt, og efterfølgende fik de hver en bøde på 2.500 kroner.

De er fortsat anholdt og venter nu på en afgørelse fra Udlændingestyrelse om, hvorvidt de bliver udvist og får et indrejseforbud.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.