Veludstyret mand overtrådte våbenloven

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Skaelskor.News – En ældre skælskørianer havde ammunition og hele seks jagtgeværer, men intet jagttegn.

Fredag middag kl. 12.30 fik politiet en anmeldelse om, at en ældre mand fra Skælskør muligvis lå inde med nogle skydevåben, som han ikke havde tilladelse til at have.

Opbevarede jagtgeværer og ammunition i hjemmet

Da politiet ankom, viste det sig, at den ældre mand havde seks jagtgeværer og noget ammunition i sin bolig, selvom han ikke havde jagttegn.

Han blev derfor sigtet for at overtræde våbenloven og hans våben blev beslaglagt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.