Udenlandsk kvinde vendte om ved betalingsanlægget

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Artiklen er opdateret for 5 år siden.

Korsor.News – En udenlandsk kvinde kom kørende mod betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, men så vendte hun om og kørte retur mod København – i den modsatte vognbane.

Tidlig lørdag morgen kl. 04.06 fik politiet en anmeldelse om, at en udenlandsk bil var vendt om, da den nåede frem til betalingsanlægget ved Storebælt på Vestmotorvejen. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Hun kan vente en bøde og et klip i kørekortet

Da bilen var vendt om, kørte den herefter retur mod København, men nu i det forkerte spor på motorvejen. Bilisten blev standset kort efter, og uden der skete et uheld.

Føreren var en 61-årig udenlandsk kvinde, som rutinemæssigt blev alkometertestet, men dog uden at målingen gav udslag.

Den 61-årige blev herefter sigtet for at køre mod færdselsretningen, og hun kan vente en bøde og et klip i kørekortet for overtrædelsen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.