Hjemløs sigtet for vandscootersejlads

Korsor.News – Tirsdag blev en hjemløs mand sigtet for at sejle for stærkt i erhvervshavnen i Korsør.

Tirsdag eftermiddag klokken 13.08 fik politiet en anmeldelse om, at der sejlede en vandscooter rundt i erhvervshavnen i Korsør, og at der blev sejlet alt for hurtigt. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Manden fik tre sigtelser for sin sejltur

Politiet fik kontakt med føreren af vandscooteren, som åbenbart var en 31-årig mand uden fast bopæl. Sejlads med en vandscooter kræver et vandscooterbevis, en ansvarsforsikring og brug af redningsveste. Den 31-årige havde ingen af delene og blev derfor sigtet for overtrædelse af reglerne om vandscootere. Desuden blev den 31-årige sigtet for at sejle for hurtigt i erhvervshavnen, hvor der er “hastighedsbegrænsning” på seks knob.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/iqk3