Fuskede sig gennem betalingsanlægget

Korsor.News – Ung mand forsøgte at snige sig over Storebæltsbroen uden at betale, men han havde ikke tildækket sine nummerplader godt nok.

En 20-årig mand fra Vejle blev tirsdag aften sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om “tilsnigelse af adgang” på Storebæltsbroen på Halsskov i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Plastik på bageste nummerplade var løs

Tilsnigelse er meget præcist, for en bilist, der var på vej gennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, bemærkede en anden bil, der kørte endda meget tæt bagved. Det var så tæt, at han lykkedes med at snige gennem anlægget uden at betale, da bommen gik op for den første bilist. Bilisten opdagede, at nummerpladerne var dækket med plastik, men på den bageste var plastikken flagret løs, så man alligevel kunne se registreringsnummeret. Bilisten anmeldte fupnummeret til politiet, der lidt senere fik kontakt til den 20-årige, som erkendte forseelsen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/ut0e