Slagelse.News – En yngre mand troede, at han var i kontakt med en kvinde, og så delte han nogle intime billeder, men det er en dårlig ide at sende sådanne billeder til fremmede mennesker.
I går tirsdag anmeldte en 23-årig mand fra Slagelse til politiet, at han havde været udsat for afpresning på grund af intime billeder. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Den yngre mand ville ikke betale
På et socialt medie havde den yngre mand delt intime billeder med en anden profil, som han – formentlig fejlagtigt – antog var en kvinde. Nu havde han fået henvendelser om, at hans billeder ville blive offentliggjort, hvis han ikke overførte penge til afpresserne. Sagen er registreret som en anmeldelse om afpresning.
På politiets hjemmeside kan du læse mere om fænomenet sextortion og finde råd og henvisninger til organisationer, hvor man kan få råd og støtte, hvis man er udsat for en digital sexkrænkelse.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Mohamed Hassan / Pixabay). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.