EU-debat om alt fra klima til ukendte partigrupper

Læsetid: 10 min.

Slagelse.News – EP-kandidaterne Pernille Weiss (K) og Kira Maria Peter-Hansen (SF) mødtes til EU-debat i Skælskør. Hvad er der i den konservative værktøjskasse? Går SF ind for socialistisk planøkonomi? Hvorfor er der ingen offentlighed om EU? Hvem stemmer man på, når EP-medlemmerne havner i ukendte partigrupper?

EP-spidskandidat Pernille Weiss (Det Konservative Folkeparti) og EP-kandidat Kira Maria Peter-Hansen (Socialistisk Folkeparti) mødtes til et EP-debatmøde om EU på Skælskør Bibliotek i forrige uge, onsdag den 27. februar 2019.

Folketingsmedlem Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti) var ordstyrer.

EP-kandidaterne præsenterede først sig selv:

  • Pernille Weiss er mor til tre voksne børn og er selvstændig erhvervsdrivende. Hun er uddannet sygeplejerske og har også taget nogle akademiske uddannelser.
  • Kira Maria Peter-Hansen er 21 år gammel og læser økonomi. Hendes far er fra Schweiz, og hun har gået på en international folkeskole. Derudover har hun gået på et handelsgymnasium.

Du kan også læse: To EP-kandidater fra hver deres side af det politiske spektrum.

»I den konservative værktøjskasse er der fokus på handel«

Pernille Weiss forklarer, at hun lægger vægt på at kæde klima- og migrationsproblemerne sammen, og at der er fokus på handel i den konservative værktøjskasse.

Klimaet er et problem, og vi har ikke været dygtige nok. Der er en udfordring mere, og det er migration. Men indsatsen i forhold til klimaet kan være med til at skabe en sund og bæredygtig udvikling på det afrikanske kontinent for at undgå folkevandringer.

»Vi har i Danmark en masse grønne dygtige virksomheder, som laver løsninger til den grønne omstilling. De bliver bare desværre brugt i alt, alt, alt for ringe grad. Derfor har vi brug for EU, som det sted, der er vores frihandelsområde, hvor vi meget hurtigt kan komme op på en stor skala,« forklarer Pernille og uddyber, at verden har brug vores grønne virksomheder, hvis blandt andet CO2-udslippet skal nedbringes.

»Opgaven er klimaet, og den er alvorlig. Udfordringen er migration, og den bliver større, hvis vi ikke gør noget. Værktøjskassen – det er handel. Det er at understøtte erhvervsudvikling på en måde, så verden bestemt aldrig nogen sinde vil kunne gå ind og blive i tvivl om, hvorvidt Danmark og lige præcis den måde, vi har indrettet og tænker vores samfund på, kan undværes,« afslutter Pernille.

»Vi har brug for at få det sociale tilbage i Europa-politikken.«

Kira Maria Peter-Hansen kommer ind på, at solidariteten smuldrer i Europa, mens vi sidder på vores hænder.

»Vi har glemt fokus på de mennesker, som ligger bag,« forklarer Kira og fortsætter:

»Vi har brug for at få det sociale tilbage i Europa-politikken.«

Klimaforandringerne er også vigtige for Kira, som mener, at vi vil opleve folkevandringer og skiftende vejrforhold, mens vi sidder på hænderne.

»Vi sidder på vores hænder i Europe og i resten af verden,« og vi vil fortsat opleve folkevandringer samt »ringe vejrforhold og skiftende vejrtemperaturer.«

Kiras nævner blandt andet behovet for klimakompensation i transportsektoren, hvor hun udpeger flytrafikken som synderen. Desuden skal produkter fra andre lande fremstilles under ordentlige forhold. Dertil kommer, at landbruget endnu ikke er blevet helt så bæredygtigt.

Samtidig smuldrer solidariteten i Europa, forklarer Kira. Vi bygger murer rundt om Europas grænser og smækker døren i i stedet for at skrue op for udviklingsbistand og gå sammen om at hjælpe mennesker på flugt.

Mennesker før markedet eller markedet for mennesket?

Debatten i salen kom ind på mangt og meget i både øst og vest. Det blev for eksempel nævnt, at Europa er et borgerligt projekt.

“Kan man skabe et socialistisk Europa? Jeg er stadig i tvivl om, at det kan lykkes. Jeg vælger at tro på, at vi kan komme et rigtigt langt stykke hen ad vejen,« svarer Kira Maria Peter-Hansen retorisk.

Kira medgiver, at traktaterne er kapitalistiske og sætter markedet før mennesket. Dog tror hun, at traktaterne kan ændres hen ad vejen, så der kan laves politik for mennesker.

Her bryder Pernille Weiss ind og forklarer, at det er markedet, der skaber arbejdspladser, skatteindtægter og overskud i statsfinanserne, så der kan bygges hospitaler, skoler og så videre.

»Det er ikke markedet før mennesker. Det er markedet for mennesker,« slår Pernille fast.

»Nu går SF og jeg ikke ind for socialistisk planøkonomi, så den vil jeg ikke have skudt i skoene,« udbryder Kira og fortsætter:

»Jeg synes, at vi har en god og lang tradition især i Danmark for at tæmme markedskræfterne.«

Princippet om, at forureneren betaler – polluter pays principle

Efter et større nedbrud i skribentens indbyggede diktafon, fortæller Kira Maria Peter-Hansen, at hun er enig med meget af det, som Pernille Weiss siger, men gerne vil tage en diskussion om, hvilke værktøjer man har, og hvilke værksøjer man gerne vil bruge.

»Jeg tror grundlæggende, når de gælder klimapolitikken, at vi skal følge det princip, der hedder, at forureneren betaler (polluter pays principle (PPP), Red.),« forklarer Kira.

Der er med andre ord forbrugeren, som skal betale for forureningsbegrænsende tiltag og opretning efter miljøskader fra produktet. Dermed kan de bæredygtige produkter blive billigere. Derudover vil Kira forbyde statsstøtte til “sort energi”.

Kira kommer også ind på muligheden for at udvide reklamationsretten, så man for eksempel ikke behøver at købe en ny telefon efter to år, fordi den gamle næsten automatisk går i stykker. Samtidig bør det blive billigere at sende sin telefon til reparation.

Information om EU formidles på en skæv måde af medierne

EU bliver ofte omtalt som “dernede” og mange giver udtryk for, at de ikke ved, hvad der foregår, og/eller at de ikke forstår det. Det fik Thomas Møller til at stille et spørgsmål om offentlighed fra salen:

»Et af de store problemer er, at der ikke er nogen offentlighed. Det vil sige, at man dybest set høre meget lidt og meget overfladisk om, hvad der sker (i EU, Red.),« siger Thomas Møller.

»Det er ikke, fordi der ikke er information, men måden, den bliver brugt på af medierne, er meget skæv,« svarer Pernille Weiss, idet hun pointerer, at vi skal være mere kritiske over for medier og samtidig være mere opsøgende.

Pernille henviser til hjemmesiden: what-europe-does-for-me.eu/da/portal.

Spørgsmål om partigrupper: »Hvad vil den gruppe så stå for?«

Et interessant indslag i debatten blev partigrupperne. Parlamentsmedlemmerne i EU sidder ikke efter nationalitet, men i politiske grupper.

Disse partigrupper vil sjældent være identiske med de danske partier. Og det er noget, som Jørgen Valentin Nielsen og mange andre har spekuleret på.

»I repræsenterer to partier, men bliver inddelt i nogle grupper (partigrupper, Red.), når I bliver valgt,« siger Jørgen Valentin Nielsen fra salen og fortsætter med et spørgsmål:

»Hvad vil den gruppe så stå for? Det er et spørgsmål, som vi hører meget, meget lidt om.«

EPP, G/EFA, GUE/NGL og ALDE med videre:

  • Pernille Weiss svarer, at hun vil havne i Det Europæiske Folkeparti (EPP). Det er ikke Det Konservative Folkeparti, men den konservative og kristendemokratiske gruppe i EU-Parlamentet.
  • Kira Maria Peter-Hansen fortæller, at hun ikke, som nogen troede, vil havne i en socialistisk gruppe, men i De Grønne (De Grønne/Europæiske Frie Alliance (G/EFA), Red.).
  • Enhedslisten, som ikke deltog i debatmødet, er derimod i Europæisk Venstreparti, som er en del af Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL).
  • Men det er for eksempel ligegyldigt, om man stemmer på en kandidat fra Venstre eller Det Radikale Venstre ved EP-valget, for de havner begge i ALDE (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa). Kira indskyder, at Alternativet også er med i ALDE, men det ved Slagelse.News intet om.

Der kom ikke noget videre konkret ud af debatten om partigrupperne, udover at nogle af tilhørerne sikkert blev endnu mere forvirret.

Samtidig gjorde det Thomas Møllers tidligere spørgsmål om offentlighed endnu mere nærværende. Nu er spørgsmålet blot, hvor sender man egentlig sin stemme hen?

Debatten kom endvidere ind på nethandel. Niels Jørgensen påpegende, at danskerne importerer for 42 milliarder kroner uden at betale moms. Han henviste blandt andet til nethandel, hvor man er fritaget for moms ved køb for under 80 kroner.

Samtidig nævnte Niels Jørgensen paradokset med, at det er billigere at få sendt en pakke fra Kina end at sende et julekort i Danmark. Han mener, at det nemt kan løses.

Desuden kom debatten ind på de forskellige forbehold såsom Forsvarssamarbejdet, Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender.

Læs også: To EP-kandidater fra hver deres side af det politiske spektrum.

Øverst: Pernille Weiss (Det Konservative Folkeparti), Kira Maria Peter-Hansen (Socialistisk Folkeparti) og Brigitte Klintskov Jerkel (Det Konservative Folkeparti). (Foto: Robert Kronberg / Slagelse Media). RK.

Fortæl din mening:

Kommentarer