Bøde på 5.000 for at brænde haveaffald af

Læsetid: 1 min.

En mand i Dalmose besluttede sig for at brænde sit haveaffald af. Nu kan han se frem til en bøde på 5.000 kroner for overtrædelsen.

Lørdag kl. 16.40 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var gang i et bål på en adresse lidt uden for Dalmose.

Det var en 43-årig mand, der brændte haveaffald af, og det er i strid med det afbrændingsforbud, som blev indført den 4. juli.

Bålet blev slukket, og den 43-årige blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen. Han står til at modtage en bøde på 5.000 kroner for overtrædelsen.

Læs også: Afbrændingsforbud i hele Slagelse Kommune


Arkivfoto: Rigspolitiet


Fortæl din mening:

Kommentarer

Del denne artikel: