Mange overtrædelser i SUB-områder i Korsør og Slagelse

Læsetid: 2 min.

Fredag var der en større færdselskontrol i de særligt udsatte boligområder i Slagelse og Korsør. Mange bilister og knallerister blev noteret.

I fredags fra kl. 16.00 til kl. 19.00 blev der gennemført en større færdselskontrol i det særligt udsatte boligområder i Korsør. Desværre var der en hel del forseelser og overtrædelser, som måtte noteres.

Der var blandt andet en 18-årig mand fra Korsør, der kørte en pocketbike uden kørekort, uden forsikring og uden registrering. Samtidig var han påvirket af euforiserende stoffer. Han blev sigtet for hele molevitten.

To bilister brugte ikke sele, en havde konstruktivt ændret sin knallert, mens en intet kørekort havde, og en anden ikke havde kortet med sig. En enkelt bilist havde ikke lys på bilen, og så var der to, der talte i mobil, mens de kørte. Der var i alt 13 sager.

Herefter var der færdselskontrol i det særligt udsatte boligområder i Slagelse. I alt 32 køretøjer blev kontrolleret i tidsrummet fra kl. 19.00 til kl. 21.15.

Der var flere forseelser, og en bilist manglede sin forsikring, mens en anden blev noteret for forkert lygteføring. En kørte uden sele, og en anden talte i mobil under kørslen. Der var også en sag vedrørende fejl og mangler, ligesom en enkelt knallert blev noteret.


Arkivfoto: Rigspolitiet


Fortæl din mening:

Kommentarer

Del denne artikel: