Teenager fra Boeslunde fanget i en hashlugt

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – En teenager med lommehash i Slagelse lugtede så kraftigt, at han endte med at blive sigtet.

Onsdag aften kl. 22.03 tjekkede politiet tre personer, der opholdt sig på en p-plads i Oehlenschlægersgade, for de var omgivet af en lugt af hash. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sigtet for overtrædelse af lov om stoffer

Den kraftige lugt af hash medførte, at politiet visiterede de tre personer. Det var to 16-årige og en 17-årig fyr, og den 17-årige, der er fra Boeslunde, havde 1,1 gram hash på sig. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.