Patienten var ikke smittet med coronavirus

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Zand.News – Patienten, som blev indlagt på Skejby tirsdag, havde ikke ny coronavirus.

Tirsdag blev en mandlig patient indlagt på Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor han blev undersøgt for smitte med ny coronavirus.

Tirsdag aften blev mistanken blevet afkræftet ved en prøve fra luftvejene, der blev undersøgt på Statens Serum Institut. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en kort pressemeddelelse.

Lille sandsynlighed for spredning af ny coronavirus i Danmark

»Sundhedsstyrelsens retningslinjer blev fulgt. Tilfældet ændrer ikke på vores overordnede risikovurdering, og vi vurderer fortsat, at der er meget lille sandsynlighed for, at ny coronavirus spredes i Danmark. Vi følger løbende udviklingen, og vi kan konstatere, at vores beredskab fungerer,« siger direktør Søren Brostrøm.

Læs også: Dansker undersøges for coronavirus.

Lægerne på Skejby fulgte Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af ny coronavirus. Patienten forblev derfor i højisolation, indtil ny coronavirus blev afkræftet på testen af Statens Serum Institut.

Patienten var indlagt på en særlig isolationsstue med undertryksventilation på Infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Hospital.

Personalet på afdelingen havde særlige værnemidler såsom beskyttelsesdragter med videre og har særlig træning i håndtering af patienter med mulig smitte med særligt farlige sygdomme som for eksempel ny corona, så personalet ikke selv har risiko for at blive smittet.

Læs også: Ny coronavirus – fortsat kun lav risiko i Danmark (Zand.News).

Øverst: Statens Serum Institut. (Foto: Statens Serum Institut). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.