Ny anholdt i sagen om fangeflugtssagen fra Slagelse

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Zand.News ─ »Vi kender forholdsvis præcist den pågældendes rolle under befrielsen af den indsatte bandeleder på psykiatrihospitalet,« fortæller politiinspektøren.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har identificeret og anholdt yderligere en person, som politiet sætter i forbindelse med fangeflugten fra psykiatrihospitalet i Slagelse By den 19. november 2019. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Deltog i planlægningen og udførelsen af fangeflugten

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at den sigtede har deltaget i planlægningen og udførelsen af fangeflugten fra psykiatrihospitalet. Han er 23 år og blev anholdt uden dramatik i København i går kort efter kl. 13.30.

»Vi kender forholdsvis præcist den pågældendes rolle under befrielsen af den indsatte bandeleder på psykiatrihospitalet,« fortæller politiinspektør Kim Kliver.

En kreds af mennesker hjalp den surrogatfængslede bandeleder Hemin Dilshad Saleh med at flygte. Han er en ledende figur fra grupperingen “NNV” (Nord-Nordvest). Flugten skete ved at gemme en pistol i en kage med flødeskum og glasur, hvorpå der blev skudt ned i gulvet, mens de truede sig ud.

Læs også: Væbnet befrielsesaktion i Slagelse By.

Den 23-årige mand blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved i dag kl. 10.30.

»Det er meget tilfredsstillende, at der er foretaget anholdelse af yderligere en deltager fra befrielsesaktionen ved psykiatrihospitalet, og at politiet med anholdelsen i går har identificeret og anholdt fem aktive deltagere fra befrielsesaktionen,« fortæller Kim Kliver.

Fangeflugten har ført til flere initiativer mellem myndighederne og regionerne, som blandt andet går ud på, at der skal være mere psykiatrisk lægebistand, når det skal vurderes, om et bandemedlem skal varetægtsfængsles i surrogat, og at der skal være grundigere drøftelser om sikkerheden.

Læs også: Handlingsplan efter fangeflugten i Slagelse.

Øverst: Genrefoto. (Foto: Andrey Popov / iStock). PM/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.