Lov om passiv dødshjælp trådt i kraft

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Nu kan patienter afvise eller stoppe livsforlængende behandling. Det gælder også, selvom patienten vil afgå ved døden. Loven trådte i kraft den 1. juli.

Fra 1. juli 2018 bliver det slået fast, at habile patienter – uanset diagnose – kan afvise, at behandling sættes i gang. De kan også bede om, at en allerede igangværende behandling stoppes. Det er uanset, om det betyder, at de dør af den årsag. En patient kan for eksempel bede om, at der skal slukkes for respiratoren.

»Vi må respektere de mennesker, der er afklarede med, at de ikke ønsker at være i livet længere. En værdig død og mere selvbestemmelse for den enkelte – også når livet går på hæld – dét er kernen i loven,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Loven slår også fast, at sundhedspersoner kan afbryde en livsforlængende behandling af en ikke-uafvendeligt døende patient, hvis patienten beder om det, uden at frygte at blive anklaget for drab.

Lovforslaget blev førstebehandlet i november 2017 og trådte i kraft den 1. juli 2018. Udgangspunktet var en politisk aftale, som blev indgået mellem alle Folketingets partier i september måned.

Relateret: Nu må du vælge døden fremfor behandling


Modelfoto: Ivan-balvan / iStock


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.