Aftale skal hjælpe unge uden uddannelse og job

Artiklen er opdateret for 3 måneder siden.

Zand.News – »Det er meget, meget vigtigt for regeringen, at vi hjælper de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. For mange af dem kan FGU være vejen videre. Men skolerne har brug for en permanent økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ligesom flere af de unge skal have mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads som en del af uddannelsen. Alt dette lykkedes med denne aftale,« lyder det fra børne- og undervisningsministeren.

FGU-institutionernes økonomi skal styrkes, og FGU-institutionerne skal have øget frihed til at tilrettelægge uddannelsen til det, der giver mening lokalt. Det mener regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier, som har indgået en aftale om styrket FGU. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

43.000 unge ikke i uddannelse eller job

For mange af de unge er den forberedende grunduddannelse (FGU) det rette tilbud. FGU-institutionerne arbejder med at styrke unges faglige, sociale eller personlige kompetencer igennem et inkluderende læringsmiljø, så de bliver rustet til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og alle Folketingets partier indgået en aftale om at styrke FGU-institutionerne, så de er mere fagligt og økonomisk stabile.

Ro om FGU-institutionernes økonomi

Med aftalen afsættes der 135 millioner kroner til et varigt økonomisk løft af FGU og 27,6 millioner kroner i 2024 til bedre værksteder, køkkenfaciliteter og undervisningsmaterialer på FGU. Formålet med aftalen er derfor at skabe ro om FGU-institutionernes økonomi, så institutionerne kan have fokus på kerneopgaven – at levere undervisning af høj kvalitet til de unge, som ikke går den direkte vej igennem uddannelsessystemet.

Aftalepartierne er desuden enige om at reducere den kommunale medfinansiering af FGU fra cirka 65 procent til cirka 45 procent. Det skal sende et tydeligt signal om, at det er en fælles opgave for staten og kommunerne at lykkes med at reducere antallet af unge uden uddannelse og beskæftigelse.

Derudover skal aftalen styrke erhvervsgrunduddannelsen (egu) på FGU, hvor eleverne er i virksomhedspraktik størstedelen af tiden. Egu er et vigtigt tilbud for unge, der ønsker at starte på en erhvervsuddannelse eller i job. Med aftalen hæves tilskudsniveauet til elever på egu. Der tages desuden initiativ til at etablere et partnerskab med 10-20 større arbejdsgivere i Danmark, som skal sikre praktikpladser til egu-elever og udbrede kendskabet til egu.

Bedre overgange til FGU og mere frihed

Aftalen skal desuden sikre bedre overgange til FGU fra grundskole eller ungdomsuddannelser, så unge ikke oplever et afbrud i deres uddannelsesforløb, før de kan starte på FGU. Med aftalen bliver det derfor muligt for elever at blive målgruppevurderet til FGU i 9. klasse, hvis den kommunale ungeindsats (KUI) vurderer, at eleven ikke er helt klar til at begynde på en ungdomsuddannelse eller job.

Desuden igangsættes der et samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), som skal understøtte, at elever, der afbryder en ungdomsuddannelse, og som er i målgruppen og motiveret for FGU, skal opleve en smidig overgang til FGU.

»Det er meget, meget vigtigt for regeringen, at vi hjælper de 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. For mange af dem kan FGU være vejen videre. Men skolerne har brug for en permanent økonomisk saltvandsindsprøjtning. Ligesom flere af de unge skal have mulighed for at komme ud på en rigtig arbejdsplads som en del af uddannelsen. Alt dette lykkedes med denne aftale. Så jeg er en glad minister!« siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Punkter fra aftalen om et styrket FGU

  • Styrkelse af FGU-institutionernes økonomi ved et varigt økonomisk løft på 135 millioner kroner fra 2024.
  • Løft af værksteds- og køkkenfaciliteter samt undervisningsmaterialer på FGU for 27,6 millioner kroner i 2024.
  • Understøttelse af elevdemokratier på FGU.
  • Styrket fællesskab via det pædagogiske måltid.
  • Reduktion af den kommunale medfinansiering fra cirka 65 procent til cirka 45 procent.
  • Årlig drøftelse i FGU-institutionsbestyrelsen.
  • Der afsættes 6,4 millioner kroner fra 2024 og frem til øget udslusningstilskud til de FGU-institutioner, som i særlig grad får de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse.
  • Fremrykning af målgruppevurdering af elever i 9. klasse.
  • Styrkelse af vejledning om FGU i grundskolen.
  • Samarbejde med kommunerne om gode overgange for de unge.
  • Styrkelse af egu-sporet på FGU for 12,5 millioner kroner i 2024 og frem
  • Økonomisk løft på 5,0 millioner kroner fra 2024 og frem til at skolerne kan finansiere elevernes egenbetaling af ophold på skolehjem samt udgifter ved certifikater og kørekort.
  • Bedre muligheder for forlængelse af egu-forløb i op til ét år
  • Partnerskab om flere egu-praktikforløb.
  • 1,1 millioner kroner i 2024 og 0,2 millioner kroner fra 2025 og frem til styrket informations- og vejledningsindsats om egu-sporet.
  • Frivilligt udbud af basisforløb.
  • Friere rammer for udbud af spor på udbudssteder og skoler.
  • Obligatorisk seksualundervisning.
  • Eftersyn af institutionslandskabet: udviklingen af institutionslandskabet følges og eventuelle behov for justeringer heraf vurderes senest i 2026.
  • Mulighed for befordringsordning på FGU-skoler.
  • Forlængelse af erhvervstræningsperioden.
  • Bedre muligheder for samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner på Bornholm.
  • Reserve til opfølgning på implementeringsunderstøttende tiltag (rejsehold mv.).

Øverst: Genrefoto. (Foto: Bernard Bodo / iStock). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/wfpk