Stort indendørs fodboldstævne i Sørby

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse News – Sørby Fodbold afholder deres store indendørs fodboldstævne Weisleder Cup den 4. – 5. februar 2022 i Sørbyhallen.

Sørby Fodbold afholder igen deres store indendørs fodboldstævne Weisleder Cup. Stævnet afholdes den 4. – 5. februar 2022 i Sørbyhallen. De voksne spiller fredag aften, og børne- og ungdomsholdene spiller hele lørdagen. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Weisleder Cup genopstod i 2019 efter en pause

»Det er med stor glæde, at Sørby Fodbold igen kan invitere til vores store indendørsstævne
Weisleder Cup,« siger Flemming Madsen, der er stævneleder for Weisleder Cup, og forsætter:

»Weisleder Cup 2022 bliver et fantastisk stævne. Hele arrangørgruppen har alle mange års erfaring med Weisleder Cup og fokusere meget på, at det hvert år skal blive en endnu bedre oplevelse for deltagerne.«

Weisleder Cup genopstod i 2019 efter nogle års pause. Allerede i 2020 blev stævnet udvidet med både børne- og ungdoms rækker. Nu er Sørby Fodbold igen klar med det succesfulde fodboldstævne, efter at corona-pandemien stod i vejen for stævnet sidst.

Der er kommet helt nye rækker til stævnet

Der tilbydes helt nye rækker. Fredag den 4. februar udbydes herresenior (16+) og som noget helt nyt senior oldboys (40+). Her er der mulighed for at både klubber, firmaer og vennegrupper til at få en god aften i godt selskab.

Lørdag den 5. februar udbydes rækker for børne- og ungdomshold. Lørdagen starter med de hel små årgang 2016, som spiller på halv bane, hvorefter det er årgang 2010 og 2009 (drenge). Stævnet slutter med hele to rækker for årgang 2005 i forskellige niveauer.

Folkene bag stævnet fra Sørby Fodbold glæder sig til, at de igen kan byde alle interesseret deltagere velkommen til nogle fanatiske dage i fodboldens tegn i Sørbyhallen.

Hvis man er interesseret i at læse mere om stævnet eller tilmelde sig, kan man gå ind på klubbens hjemmeside www.sorbyfodbold.dk

Øverst: Arkivfoto (2020). (Foto: Sørby Fodbold). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.