Spyttede på politibil og slog betjent

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – En ung mand fra Slagelse spyttede på en politibil og stak af, men han løb ikke hurtigt nok.

Natten til søndag kl. 04.54 valgte en 21-årig mand fra Slagelse at spytte på en patruljebil. Den slags er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og udløser en bøde. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sigtet for vold mod polititjenestemand

Den unge mand tænkte måske, at politiet først skulle fange ham. Han stak i al fald af. Men efter 200 meters skarpt trav blev den 21-årige indhentet af den ene politibetjent. Ved anholdelsen slog den 21-årige betjenten i ansigtet med knytnæve. Derfor blev han også sigtet for vold mod polititjenestemand.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.