To mænd havde ikke sat sig ind i fyrværkerireglerne

(Artiklen er udgivet for omkring 1 år siden). 

Artiklen er opdateret for 1 år siden.

Slagelse.News – Lillejuleaften smed en 37-årig mand kanonslag fra sin lejlighed og ned på gaden, og nu får han nok en bøde på 2.000 kroner.

To personer i Slagelse havde tydeligvis ikke sat sig ind i reglerne, for lillejuleaften blev de sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Må kun bruge fyrværkeri fra 27. december til 1. januar

Der er tale om en 37-årig mand, der smed kanonslag fra sin lejlighed og ned på gaden, og han står nu til en bøde på 2.000 kroner. Og der er tale om en 15-årig dreng, der havde en rygsæk med 31 kanonslag med sig i byen, som han erkendte, han solgte.

»Du må kun bruge fyrværkeri i perioden 27. december – til og med 1. januar. På borger.dk kan du finde råd og vejledning om brug af fyrværkeriet, som skal være CE-mærket for at være lovligt i Danmark. Mærkningen betyder, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt,« skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

De fem fyrværkeriråd:

  • Brug altid beskyttelsesbriller
  • Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  • Gå aldrig tilbage til en fuser.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.