Sigtet og varetægtsfængslet for manddrab

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – En 17-årig fra Slagelse mødte op på Slagelse Politigård i løbet af weekenden, hvorpå han blev sigtet for forsøg på manddrab.

Natten til lørdag kl. 01.45 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der havde været knivstikkeri i området omkring Sct. Mikkelsgade, Træskogården og Valdemarsgade i Slagelse.

Det viste sig, at to yngre mænd var blevet stukket med kniv. De blev begge kørt til behandling på sygehuset, men er nu uden for livsfare. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Foreløbig varetægtsfængslet til den 16. juni

Efterforskningen førte til, at politiet identificerede en mulig gerningsmand, som er en 17-årig fra Slagelse. Han indfandt sig dagen efter på Slagelse Politigård, hvor han blev sigtet for forsøg på manddrab. Den 17-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og er foreløbig varetægtsfængslet til den 16. juni.

Læs også: To mænd såret af knivstikkeri i midtbyen.

Øverst: Slagelse Politigård. (Foto: Slagelse Media). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.