Passager trak huen ned over hovedet

Artiklen er opdateret for 5 måneder siden.

Slagelse.News – I nat standsede politiet en bil i Slagelse, men en passager trak sin hue ned over sit hoved.

Torsdag kl. 02.35 standsede politiet en bil på Kalundborgvej ved Slagelse i en rutinekontrol, og det viste sig, at der var noget helt andet galt end i forhold til færdselsloven. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Den 47-årige blev sigtet for ulovligt ophold

En 47-årig udenlandsk mand var med som passager i bilen, og da politiet tjekkede køretøjet, trak han huen ned over hovedet og lod som om, at han sov. Den 47-årige fandt dog sit pas frem, og det viste sig, han ikke havde nogen gyldig opholdstilladelse. Han blev derfor anholdt kl. 03.07 og sigtet for ulovligt ophold. Den anholdte er nu overført til politiets udlændingekontrolafdeling, hvor hans forhold skal undersøges.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/fxgk