Mand lusker rundt og lurer bag buske på Slotsvænget

Opdateret den

Læsetid: 1 min.

Slagelse.News – Politiet efterlyser vidner, der har set en mand luske rundt og lure bag buske på Slotsvænget i Slagelse By.

Mandag kl. 12.11 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en mand, der flere gange er blevet set luske rundt, lure og gemme sig bag buske i området ved Slotsvænget i Slagelse By.

Manden er 25-30 år, cirka 175 centimeter høj og vejer cirka 80 kilo. Han er dansk af udseende, har mørkt hår og mørke skægstubbe. Han er senest set iført blå bukser af mærket Adidas, sort jakke og rød strikhue.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt. Vidner kan ringe på telefon 1-1-4.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/Red.

Fortæl din mening:

kommentarer