Kvindelig tyveknægt samlede ind i fem butikker

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Slagelse.News – En 31-årig kvinde havde poser med tyvekoster fra fem forskellige forretninger i Vestsjællandscentret.

Tirsdag eftermiddag kl. 14.00 blev en kvinde sigtet for butikstyveri fra forretninger i Vestsjællandscentret i Slagelse Midtby.

En vagt havde tilbageholdt en kvinde, der havde stjålet noget tøj fra et tøjstativ.

Det var en 31-årig kvinde fra Slagelse, og det viste sig, at hun havde stjålne varer fra fem forretninger i centeret, som hun havde fordelt i forskellige poser.

Hun blev sigtet for butikstyveri og fik at vide, at hun ikke var ønsket som kunde i centeret fremover.

(Arkivfoto: Slagelse Media).

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.