Kommenterede påklædning og gav en lussing

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – En kvinde på en p-plads ved Sct. Mikkelsgade i Slagelse blev antastet på grund af sin påklædning og fik en lussing.

Fredag, sidst på eftermiddagen, udspandt der sig en meningsudveksling på en parkeringsplads ved Sct. Mikkelsgade i Slagelse Midtby, der udviklede sig til vold. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kommenterede først hendes påklædning

En kvinde stod ved en bil, da hun umotiveret blev antastet af en anden kvinde, der tilsyneladende kommenterede hendes påklædning. Som afslutning på diskussionen fik den ene kvinde, der er 52 og fra Slagelse, en lussing af den anden. Politiet blev tilkaldt, og en 53-årig kvinde, der også er fra lokalområdet, blev anholdt kl. 18.38 og sigtet for vold. Hun blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden hun blev løsladt igen kl. 20.00.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.