Husarheste får gulerødder af turistdirektør

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – Destination Sjællands direktør afleverede julegulerødder til husarhestene.

Traditioner er traditioner. Når gardehusarerne ikke kan komme på julevisit hos Destination Sjælland, så må Destination Sjælland komme på julevisit hos gardehusarerne på Gardehusarkasernen (tidligere Antvorskov Kaserne).

Villle kvittere for garderhusarenes byridt

»Trods COVID-19 skal hverken heste eller husarer snydes for lokale lækkerier,« fastslår Jens Müller, der er direktør i Destination Sjælland og fortsætter:

»Garderhusarenes byridt hen over året er noget af et tilløbsstykke, og tilfører i den grad vores destination værdi. Det vil vi rigtigt gerne kvittere for.«

Gardehusarernes juletur i Slagelse var aflyst

Normalt rider gardehusarerne en juletur i Slagelse Midtby, hvor de ønsker samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår.

Både heste og ryttere plejer at få en julehilsen og lidt godter med på vejen fra Destination Sjælland.

Artiklen fortsætter under billedet.

(Foto: Destination Sjælland).

I år er turen blevet aflyst på grund af COVID-19. I stedet iførte Destination Sjællands direktør sig mundbind og mødtes med næstkommanderende ved hesteeskadronen Mikael Pratt-Dam, hvor et formelt albuestød blev udvekslet.

Gulerødder fra Almegård og bobler fra Dyrehøj

Under armen havde direktøren en sæk gulerødder fra Almegård i Odsherred og bobler fra Dyrehøj Vingaard.

»Gulerødderne er af sorten Brillyance og er i år kåret til årets bedste gulerod ved Grand Cru-kåringen hos Lammefjordens Grøntsagslaug. Så der er tale om det bedste af det bedste til hestene,« slutter Jens Müller, mens gardehusarerne kunne nyde de lokale bobler fra Røsnæs.

Øverst: Næstkommanderende ved hesteeskadronen Mikael Pratt-Dam og direktør Jens Müller fra Destination Sjælland. (Foto: Destination Sjælland). PM/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.