Misfornøjet butikstyv råbte skældsord ad betjente

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – En 19-årig korsoraner rejste til Slagelse Banegård, hvor han stjal slik og drikkevarer, men så blev han åbenbart noget utilfreds med politiet.

Torsdag eftermiddag kl. 17.30 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde stjålet drikkevarer og slik fra en 7-Eleven-butik på banegården i Slagelse By. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kaldte politibetjentene både »luder« og »svans«

Det var en 19-årig mand fra Korsør, som blev sigtet for butikstyveri, men det var han åbenbart ikke helt tilfreds med.

Han råbte i al fald op og kaldte politibetjentene både »luder« og »svans« samt en masse andet fra samme skuffe.

Derfor blev han anholdt kl. 17.45 og sigtet for fornærmelig tiltale. Han blev taget med til politistationen i Slagelse By, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen kl. 19.12.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.