Hashsalg fra lejlighed i Klokkestøbergade

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – En 21-årig solgte hash fra sin lejlighed i Slagelse. En af kunderne var blot 15 år.

Sent lørdag aften observerede en politipatrulje, at der gentagne gange var personer oppe i en opgang på Klokkestøbergade øst for centret i Slagelse, og derfor besluttede betjentene sig for at holde øje. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet fandt både kokain og hash i lejligheden

Fem minutter senere kom der igen personer ud. Patruljen standsede to af de personer, der kom ud, og begge gange havde de hash i lommen. De ene – en 15-årig dreng – forklarede at han lige havde købt det oppe i lejligheden. Patruljen ransagede herefter lejligheden, hvor der blev fundet både kokain og hash. Lejlighedens beboer blev sigtet for narkosalg og erkendte, at han havde solgt hash til de to købere.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Hieronymus Ukkel / iStock). DR/roke

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.