Frække børn i Vestsjællandscentret

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Torsdag aften måtte centervagten have politiets hjælp til at stoppe en gruppe frække børn i alderen 13-16 år.

Torsdag aften kl. 19.13 fik politiet en anmeldelse om, at en gruppe unge mennesker, der havde opholdt sig i Vestsjællandscentret, ikke ville rette sig efter centervagternes anvisninger. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Børnene forlod centret efter en italesættelse

En politipatrulje fandt herefter en gruppe på 10 børn og unge i alderen 13-16 år, som stod uden for centret, og efter en snak med betjentene om, hvordan man opfører sig hensigtsmæssigt og hensynsfuldt i det offentlige rum, forlod de stedet igen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.