Flaskeautomat får mand til at true politibetjent

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Flaskeautomater kan være irriterende, især på Valbyvej i Slagelse Nordby. Her blev en mand så gal, at politiet måtte bruge peberspray.

Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til et supermarked på Valbyvej ved Ringparken i Slagelse Nordby, hvor en kunde havde optrådt højtråbende og utryghedsskabende. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden blev sigtet for trusler mod politiet

Det var en 37-årig mand fra byen, som havde haft nogle udfordringer med flaskeautomaten, og det fik ham tilsyneladende op i det røde felt. For få ro på stedet anholdt politiet den 37-årige mand kl. 17.22, men betjentene måtte bruge peberspray for at få ham til at falde lidt til ro. Da han blev anholdt, truede han den ene betjent, og han blev derfor sigtet for trusler mod politiet. Han blev taget med politistationen i Slagelse, og han blev løsladt igen kl. 18.20.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.