En fartbølle mistede førerretten på stedet

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden). 

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – Det er tilladt at køre 80 km/t på Sorøvej. Ikke desto mindre målte politiet hastigheder såsom 109 km/t, 115 km/t, 157 km/t og 169 km/t på blot to timer.

Politiet holder et skarpt øje med hastighederne på politikredsens veje. Og i går var ingen undtagelse.

Det blev til to klip, en betinget frakendelse af kørekortet og en ubetinget frakendelse af kørekortet samt en inddragelse af førerretten på Sorøvej.

Laserudstyret fangede fire bilister på to timer

Torsdag aften kl. 20.02 var en række politifolk fra færdselsafdelingen kørt ud til Sorøvej i Slagelse, som de af erfaring ved, er en strækning, hvor folk kan finde på at køre meget hurtigere end de 80 km/t, som er tilladt.

Det gjorde de desværre også i går. På de knap to timer, hvor der blev målt, fangede politiets laserudstyr hele fire bilister, der kørte markant for hurtigt.

Der blev målt hastigheder på henholdsvis 109 km/t, 115 km/t, 157 km/t og 169 km/t. Det udløste to klip, en betinget frakendelse af kørekortet og en ubetinget frakendelse af kørekortet samt en inddragelse af førerretten på stedet.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.