Slagelse.News – Fredag eftermiddag blev en 15-årig dreng røvet ved 7-Eleven på Ndr. Stationsvej i Slagelse By. Gerningsmændene var ligeledes teenagers. Den ene brun i huden og iført en sort North Face Windbreaker. Den anden med kort skæg på hage og læbe.
Fredag eftermiddag var en 15-årig dreng udsat for et røveri ved 7-Eleven på Ndr. Stationsvej i Slagelse By. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Gerningsmændene forsvandt på en elcykel.
Drengen blev passet op af to andre drenge ved 7-Eleven på Ndr. Stationsvej i Slagelse, hvor de optrådte truende. Den ene havde hånden inde under trøjen, som om han havde en genstand med sig, og de truede den 15-årige til at udlevere sin mærkecardigan. Herefter forsvandt gerningsmændene på en elcykel.
Gerningsmændene beskrives som:
- Denne ene var en dreng, muligvis af asiatisk afstamning, cirka 15-16 år og omkring 170 centimeter høj. Han var muskuløs af bygning, brun i huden og havde sorte øjne samt krøllet tilbageført hår. Han talte flydende dansk og havde en sort North Face Windbreaker, muligvis sorte jeans på.
- Den anden var også en dreng, cirka 17 år gammel, omkring 190 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde kort skæg på hage og læbe.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på telefon 1-1-4.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Slagelse). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.