Udenlandsk tilsniger på Storebæltsbroen

(Artiklen er udgivet for omkring 4 år siden). 

Korsor.News – En udlænding snød sig gennem betalingsanlægget ved Storebælt, men så kom politiet kørende med en bøde på 2.000 kroner.

Mandag aften forsøgte en 21-årig mand fra udlandet at snyde sig gennem betalingsanlægget ved Storebælt ved at køre tæt på en forankørende lastbil. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Gratisten blev fanget af en politipatrulje ved Sorø

Snyderiet blev dog opdaget af personalet på stedet, som anmeldte det politiet.

Det lykkedes for en politipatrulje at standse gratisten ved Sorø, og han blev sigtet for “tilsnigelse af adgang uden at betale”, som er en overtrædelse af straffelovens § 298, nr. 4.

Den 21-årige betalte en bøde på 2.000 kroner, inden han fik lov at køre videre.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Sund & Bælt). Note/red.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.