Udenlandsk sniger kom til Storebælt

Korsor.News – En sniger fra udlandet forsøgte at få sin lastbil over Storebælt uden at betale.

Natten til onsdag kl. 00.18 kørte en udenlandsk lastbil gennem betalingsanlægget ved Storebælt, men uden at betale. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Chaufføren fik en bøde på 3.000 kroner

Lastbilen kørte nemlig så tæt på den forankørende, at broafgiften ikke blev betalt. Lastbilen blev kort efter standset af Fyns Politi og eskorteret retur til Sjælland. Her blev chaufføren, der var en 54-årig udenlandsk mand, anholdt kl. 01.50 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at tilsnige sig adgang. Han betalte en bøde på 3.000 kroner og blev løsladt igen kl. 03.35. VI formoder, at han betalte broafgift ved næste forsøg på at passere broen.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/p9av